En morgenrutine med fokus på vejrtrækning, meditation og æteriske olier
Mit navn er Christine, og jeg er holistisk yoga- og meditationsinstruktør. Jeg har en passion for et naturligt liv og wellness.

Jeg ved godt, at livet til tider kan være stressende og tappe dig for energi. Jeg har set de negative virkninger, som stress kan have på kroppen. Heldigvis findes der et par enkle værktøjer, der kan hjælpe dig med at genvinde balancen og reducere din hvilepuls.
Det er de enkle rutiner i hverdagen, der gør forskellen mellem et stresset sind og et roligt sind. Det er derfor at jeg har en uddannelse i holistisk yogaterapi, yin yoga, gendannende yoga, meditation samt åndedrætsteknikker. Min tørst efter viden har bragt mig til Bali, Sri Lanka og Indien, hvor jeg har mødt en række geniale lærere og udøvere. Jeg håber, at min viden og erfaring kan hjælpe dig med at opnå mere fred og velvære i dit liv.
Indhold/Hurtiglinks
- 06:00: Diffuser med æteriske olier
- 06:05: Juice
- 06.15: Åndedræt, meditation og åndedrætsteknikker
- 06.25: Selvmassage
Min morgenrutine
For mig er min morgenrutine nøglen til en god og rolig start på dagen. Om morgenen kan man nemlig afsætte mere tid til en rutine, da det på dette tidspunkt er nemmere at afsætte tid uden distraktioner, inden de travle hverdagsaktiviteter begynder. Morgenen sætter også tonen for resten af dagen, så få den til at tælle!

06:00: Diffuser med æteriske olier
Det allerførste jeg gør når jeg vågner, er at tænde for min smukke Volant diffuser. Jeg plejer normalt at anvende de økologiske, rene æteriske Bergamot eller Eucalyptus olier fra volant. Bergamot har en frisk citrusduft, der får mig til at tænke på sommer og sol, hvorimod Eucalyptus minder mig om spa og wellness. Jeg finder min nu yogamåtte i uld frem og stiller min diffuser i nærheden af den.
06.05: Juice
Diffuseren er tændt, og jeg går ud i køkkenet for at lave en sund grøn juice i min slowjuicer. Selvom jeg altid forsøger kun at anvende økologiske ingredienser, så sørger dog stadig for at rengøre dem grundigt.

Sund juice opskrift: Green Wellness
1 stang selleri
1 citron
1 håndfuld spinat
1 håndfuld grønkål
5 cm ingefær
Kør ingredienserne gennem en slowjuicer. Hvis du ikke ejer en slowjuicer, så kan du sagtens anvende en almindelig blender med 100 ml vand, og si vandet fra efter ingredienserne er blevet blendet. Jeg tager derefter min juice med mig over til min yogamåtte.

06:15: Åndedrætsteknikker, meditation og affirmationer
Jeg tager min juice med mig, og begynder nu med mine åndedrætsøvelser. En åndedrætsøvelse der fungerer godt om morgenen for mig, går ud på at trække vejret langsomt. Tæl til 4, mens du trækker vejret ind, og tæl til 5, når du trækker vejret ud. Efter blot et par minutter af dette vil du vil føle dig godt tilpas.
For mig er det tilstrækkeligt med ca. 5 minutters meditation om morgenen. Min yndlingsform for meditation er affirmationer, der er en sætning, der begynder med "Jeg er...", og som du gentager i dit hoved.
Mine yndling affirmationer
Jeg er fantastisk
Jeg er unik
Jeg er rolig
Jeg er glad
Jeg er god nok
Meditation med affirmationer:
1. Find en behagelig siddestilling
2. Luk øjnene
3. Træk vejret langsomt og roligt gennem næsen
4. For hver indånding skal du tænke ordene "Jeg er..."
5. For hver udånding skal du tænke på dit valgte ord, f.eks. "...glad"
6. Gentag dette så mange gange du vil
7. Åbn dine øjne
8. Læg mærke til, hvordan du har det
06.25: Selvmassage
Som afslutning på min morgenrutine bruger jeg min yogaolie, der dufter af rose og lavendel. Den er økologisk og giver min hud og hår næring. Jeg indånder oliens duft og giver mig selv en kort massage, nogle dage en nakkemassage, andre dage en fodmassage. Det er en dejlig påmindelse om at huske at være venlig mod sig selv.
Jeg ønsker dig en dag fyldt med taknemmelighed, og masser af lykkelige øjeblikke!
Du er også velkommen til at følge mig på Instagram @iamyogachristine. Her deler jeg dagligt ud af meditation og wellness tips i min historie. Mit mål er at inspirere dig til at leve et liv fyldt med velvære og balance. Besøg også min hjemmeside www.yogachristine.no; her kan du købe min økologiske yogaolie, og tilmelde dig mit nyhedsbrev for at få mere at vide om mine events og workshops.