Kan æteriske olier hjælpe mod migræne?
Det hævdes ofte, at æteriske olier er naturlige remedier mod mange lidelser, fra stress til søvnproblemer til kroniske smerter til inflammation. Men er æteriske olier naturlige og effektive remedier mod migræne?

Wår du får et migræneanfald, går du helt sikkert i gang med at rode skufferne igennem for smertestillende, samtidig med du febrilsk trawler internettet igennem for, hvad der hjælper mod migræne. Migræne er invaliderende, og symptomerne er ofte mere vidtrækkende end blot hovedpine.
Indhold/Hurtige links
- Hvad skyldes migræne?
- Hvad er symptomerne på migræne?
- Hvilke æteriske olier kan hjælpe på migræne?
- Sådan bruges æteriske olier mod migræne
- Er det sikkert at bruge æteriske olier mod migræne?
- Opsummering
Hvad skyldes migræne?
Ingen ved præcist, hvad migræne skyldes. Forskere mener, at det måske kan være et resultat af unormal hjerneaktivitet, hvilket midlertidigt påvirker nervesignalerne, kemikalier og blodkarrerne i hjernen. Måske er der for meget blodomløb til blodkarrerne i hjernen, hvilket øger trykket og smerten. Eller måske påvirker barometertrykket nogle mennesker mere end andre.
Uanset hvad er forskningen stadig i gang.
Hvad vi dog ved er, at migræne typisk bliver udløst af noget, der er individuelt for dig. Det kan være hormonelt, følelsesmæssigt, fysisk, mad, medicinsk eller miljømæssigt. Eksempelvis er migræne for mange kvinder mere normalt på visse tidspunkter i deres cyklus. Andre har erfaret, at deres migræne udløses af stress, søvnmangel, koffein, dehydrering, visse fødevarer og skarpt lys.
Det er vigtigt at prøve at finde ud af, hvad der udløser dine migræneanfald. Når du har identificeret triggeren, kan du prøve at eliminere og begrænse det for dermed at begrænse antallet af migræneanfald.
Hvad er symptomerne på migræne?
Migræneanfald er invaliderende, og de afholder dig som regel fra at kunne fortsætte normale aktiviteter såsom at tage dig af dine børn, arbejde og køre bil.
En intens hovedpine er det symptom, som de fleste forbinder med et migræneanfald. Typisk er det i den ene side af hovedet. De fleste oplever en migrænehovedpine, som en dundrende sensation, der forværres ved bevægelse.
For nogle personer mærkes migrænehovedpinen i begge sider af hovedet, og nogle gange vil den også kunne mærkes i ansigtet og nakken. Men der er også andre mindre kendte symptomer, der ofte opstår under et migræneanfald.
Mange lider af kvalme, og nogle kaster også op under et migræneanfald. Det er også normalt, at man bliver mere sensitiv overfor lys og lyde, hvilket kan føre til et sløret syn. Det er derfor personer, der har et migræneanfald, ofte gerne vil slappe af i et mørkt og stille rum.

Hvilke æteriske olier kan hjælpe på migræne?
Æteriske olier er ekstrater fra blade, blomster og andre dele af en plante, og de har en række sundhedsmæssige fordele som f.eks. at reducere stress, smertelindring og forbedring af søvn.
Mange oplever, at æteriske olier er effektive naturlige remedier mod hovedpine og migræne, når de opstår.
Forskellige æteriske olier tilbyder forskellige fordele, hvilket gør dem bedre egnet til at reducere migræne, forbedre spændingshovedpine, lindre smerte og reducere kvalme. Det kræver måske, du prøver lidt forskellige olier, før du finder de bedste æteriske olier mod hovedpine og migræne for dig, men det er vedholdenheden værd.
Vi har håndplukket nogle af vores favorit æteriske olier for at behandle symptomerne forbundet med migræneanfald.
Pebermynteolie: Almindelig, men effektiv
Pebermynteolie er en af den mest almindeligt brugte æteriske olier som et naturligt remedie mod migræne, og den er god til at lindre symptomerne ved et migræneanfald og behandle spændingshovedpine.
Pebermynteolie indeholder menthol, hvilket hjælper dine muskler med at slappe af og samtidig lindre smerte. Olien har også en kølende effekt, når den fortyndede olie smøres på kroppen. Dette kan hjælpe med at reducere muskelspændinger i dit hoved og din nakke og stimulere blodomløbet.
Et studie fandt frem til at ved at smøre fortyndet pebermynteolie på panden og tindingerne under et migræneanfald, reducerede man smerteniveauet markant efter blot 15 minutter uden nogle negative effekter. Dette påviste for første gang, at pebermynteolie kan hjælpe med at lindre hovedpine og migræne.
Prøv at smøre pebermynteolie på dine tindingerne, når du mærker de første tegn på et migræneanfald. Husk at fortynde olien med en bæreolie som f.eks. sød mandelolie eller kokosolie, før du smører den på, for at undgå irritation.
Lavendelolie: Ikke blot afslappende
Lavendel er en af de mest brugte æteriske olier, og den er velkendt for sine afslappende egenskaber og for at forbedre søvnen. Men der er også stærkt belæg for, at lavendel kan bruges som remedie mod hovedpine og hjælpe med migræne.
Et studie fra 2013 undersøgte effekten af aromaterapi i forhold til migræne, særligt i forhold til at inhalere duften af lavendelolie i de tidligere stadier af et migræneanfald. Forskerne fandt frem til, at duften af lavendelolie hjælper med at reducere graden af smerte og andre migrænesymptomer i løbet af 15 minutter.
Stress er en af de mest almindelige triggere for migræneanfald. Lavendelolie er kendt for dens afslappende egenskaber. Hvis din migræne er udløst af stress, så prøv at indånde lavendelolie for at hjælpe dig med at slappe af. Nogle siger, at det at inhalere aromaen af lavendelolie, når de mærker stress, kan hjælpe med at forhindre et migræneanfald.
En anden udløser er søvnmangel. Hvis du oplever søvnproblemer, kan lavendelolie måske hjælpe. Du kan massere fortyndet lavendelolie på din hud, diffuse det eller blande lavendelolie med en bæreolie og komme det i et varmt bad.
Rosmarinolie: Reducerer din stress og lindrer din smerte
Med kraftige smertestillende og antiinflammatoriske egenskaber er det ikke så mærkeligt, at rosmarinolie ofte bruges til at lindre hovedpine og migræne. Og ikke nok med det, rosmarinolie har også en række andre fordele såsom at reducere stress, forbedre cirkulationen og lindre smerte - alle fordelagtige egenskaber for dem, der lider af migræne.
I 2013 fandt forskere ud af, at rosmarin kan hjælpe med at lindre symptomer på opioidabstinenser ved at reducere smerte, få musklerne til at slappe af og hjælpe på søvnproblemer. Disse egenskaber er alle fordelagtige for at lindre symptomer, der er forbundet med migræne og samtidig hjælpe med at få det godt igen.
Prøv at komme et par dråber rosmarinolie, kombineret med en bæreolie som f.eks. kokosolie eller jojobaolie, i et varmt bad, og slap af, mens du indånder den beroligende aroma. Du kan også bruge blandingen til at massere din pande og tindinger, når de første tegn på et migræneanfald opstår, for at lindre spænding og smerte.
Eukalyptusoile: Til bihulehovedpine og overbelastning
Overbelastning og bihuleproblemer kan udløse migræne. Heldigvis har eukalyptusolie vist sig at være ekstrem effektiv til migræne forårsaget af bihuleproblemer.
Aromaen fra eukalyptusolien virker ved at åbne for dine luftveje i næsen og rense din bihuler. Dette hjælper med at lindre noget af den spænding, der måske er med til at give dig migrænehovedpine.
Et studie fra 1994 fandt frem til at blandet med pebermynteolie, kan eukalyptusolie, der smøres på huden, virke afslappende, reducere stress og lindre migræneanfald og spændingshovedpine.
Et andet studie fra 2013 fandt ud af, at eukalyptusolie var særdeles effektiv til smertelindring og forhøjet blodtryk.
Hvis du føler dig overbelastet, eller du oplever problemer med dine bihuler, så prøv at blande eukalyptusolie med en bæreolie og masser det på din brystkasse for at rense luftvejene og lindre spænding. Du kan også tilføje olien til en diffuser for at indånde aromaen.
For en endnu stærkere virkning kan du prøve at blande eukalyptusolie med pebermynteolie for den ultimative lindring af migræneanfald.
Kamilleolie: Mere end en beroligende aroma
Kamilleolie er vidt og bredt rost for sin egenskab til at virke både beroligende og forbedre søvn. Men vidste du, at kamilleolie også er effektiv til at forebygge og behandle nogle af de mest almindelige symptomer forbundet med migræneanfald?
Denne beroligende olie hjælper dig med at slappe af både fysisk og mentalt, og kamilleolie er et naturligt remedie mod spændingshovedpine. Olien har også antiinflammatoriske og smertestillende egenskaber, hvilket gør den god under et migræneanfald.
Forskningen har vist, at kamilleolie kan hjælpe med at reducere både angst og depression, der er almindelige årsager til hovedpine.
Stress og søvnmangel er to af de mest almindelige udløsere for migræneanfald, og den beroligende og afslappende aroma af kamilleolie kan hjælpe med at reducere hyppigheden af migræneanfald. Nogle gange kan den endda forhindre anfaldet.
Prøv at komme et par dråber kamilleolie, blandet med en bæreolie, i et varmt bad. Du vil mærke, hvordan du bliver mere afslappet, som du indånder den beroligende aroma af kamille.

Sådan bruges æteriske olier mod migræne
Der er mange forskellige måder, du kan bruge æteriske olier på som en behandling for migræne. Hvordan du bruger dine æteriske olier afhænger af, om du bruger dem til at minimere dine migræneudløsere eller til at reducere dine symptomer under et migræneanfald.
Her er nogle af de mest almindelige måder at bruge aromaterapi på for hovedpine og migræne.
Diffuse æteriske olier mod migræne
Uanset om du prøver at forebygge migræneanfald, eller du oplever et migræneanfald, så er en diffuser nok den nemmeste måde at få fordelene ved æteriske olier på. Fyld din diffuser med vand, kom et par dråber æterisk olie i, og tænd den.
Din diffuser vil fylde rummet med aromaen af din valgte æteriske olie, så du blot kan læne dig tilbage og indånde duften.
Dine duftreceptorer er forbundet med det limbiske system, den del af hjernen, der styrer følelser såvel som vejrtrækning, blodtryk, puls og din krops reaktion på stress. Dette forklarer, hvorfor aromaterapi alene kan lindre symptomer på migræne.
Brug æteriske olier på kroppen mod migræne
En af de hurtigste måder at få fordelene af æteriske olier er at smøre dem på kroppen.
Æteriske olier er meget koncentrerede, så du bør aldrig bruge dem ufortyndet eller putte æteriske olier direkte på huden. For at undgå hudirritation bør du først blande din valgte æteriske olie med en bæreolie som f.eks. kokosolie, jojobaolie eller sød mandelolie.
Bland et par dråber af din valgte æteriske olie med en bæreolie, og massér det på din pande og tindinger. Sørg for, at du ikke får noget i øjnene eller munden.
Du kan bruge den samme blanding for en aromaterapeutisk massage, enten som en hovedbunds-, nakke- eller kropsmassage for at give slip på stress og slappe af. Dette vil hjælpe dig med at slappe af, når du indånder det beroligende aroma af din valgte æteriske olie.
Aromaterapeutisk bad mod migræne
Mange, der lider af migræne, oplever, at aromaterapeutiske bade kan hjælpe med at lindre deres symptomer, især hvis deres migræne er udløst af stress.
Bland din valgte æteriske olie med en bæreolie som f.eks. sød mandelolie, jojobaolie eller kokosolie, og kom blandingen i et varmt bad. Hvis du ikke har en bæreolie inden for rækkevidde, kan du blande din æteriske olie med to spiseskefulde sødmælk. Dette vil gøre, at den æteriske olie fordeles i vandet.
Lær mere om bæreolier her.
Pudespray mod migræne
Hvis din migræne er udløst af søvnmangel, kan det være, at du finder en pudespray med æteriske olier gavnligt.
Du kan lave din egen pudespray ved at bruge en ren, tom sprayfalske. Fyld flasken med varmt vand, og tilsæt et par dråber af dine valgte æteriske olier. Volants Sleep blanding af æteriske olier er god til søvn.
Spray et par gange i rummet eller på dit sengetøj med din spray med æteriske olier. Hvis du vælger at give din pude et par sprays, så anbefales det at gøre det på undersiden af puden for at forebygge hudirritation.
Er det sikkert at bruge æteriske olier mod migræne?
Æteriske olier er naturlige remedier mod migræne og hovedpine, og de har typisk færre bivirkninger end traditionel medicin mod migræne. Men der er dog nogle forholdsregler, du bør tage.
Den største risiko forbundet med æteriske olier er hudirritation. Dette sker typisk, hvis en æterisk olie kommer direkte på huden uden at være fortyndet. Du bør blande alle æteriske olier med en bæreolie, før du bruger dem på kroppen.
Ligesom alt andet kan æteriske olier også forårsage en allergisk reaktion hos nogle personer. Du bør altid lave en test på din hud, før du smører æteriske olier i større mængder på.
Nogle æteriske olier bør ikke bruges med noget medicin og under graviditet. Hvis du har f.eks. forhøjet blodtryk, astma eller hjerteproblemer, eller du er gravid, skal du rådføre dig med din læge, inden du bruger æteriske olier.
Opsummering
Uanset om du er på udkig efter et naturligt remedie mod migræne og hovedpine, eller du gerne vil finde noget, der kan komplimentere eller reducere din nuværende medicin mod migræne, er æteriske olier sikre, sunde og effektive, og der er flere måder at bruge dem på, og de har få eller ingen bivirkninger. Derudover dufter de fantastisk, og de forbedrer dit liv på mange andre måder. Eksperimenter med dem, vi har listet, eller kombiner dem med dine yndlingsdufte for at forbedre dit generelle velvære.
Hvis din migræne er vedholden, og det går udover dit liv, er det vigtigt, at du kontakter din læge og bliver undersøgt.
For mere information omkring æteriske olier mod migræne kan du kontakte en ekspert i aromaterapi på: support@volant.dk.