90-dages risikofri prøveperiode i hjemmet ✅

Hvordan kan æteriske olier hjælpe dig med at sove bedre?

Hvis du leder efter en naturlig måde at forbedre din søvnkvalitet, så kunne æteriske olier måske være den helt perfekte løsning. 

Eteriske oliers beroligende og afslappende aromaer kan hjælpe dig til at falde hurtigere i søvn og til at sove hele natten, så du føler dig udhvilet og klar til en ny dags udfordringer.

Indhold/Hurtiglinks

  • Hvordan hjælper aromaterapi med at sove bedre? 
  • Hvilke æteriske olier vil hjælpe mig med at sove bedre?
  • Sådan bruger du æteriske olier til at hjælpe dig med at sove
  • Hvilke æteriske olier bør du undgå før du sover?
  • Er det sikkert at bruge æteriske olier til at sove bedre? 
  • Opsummering

Hvordan hjælper aromaterapi med at sove bedre? 

Forskerne har endnu ikke kunnet finde ud af, hvorfor aromaterapi har en så stor effekt på søvnen. Man mener dog, at indånding af æteriske olier eller optagelse af dem gennem huden kan være med til at aktivere de kemikalier i hjernen, som er involveret i at kontrollere søvnen.

Vores lugtesans er direkte forbundet med hjernens center for erindringer og følelser, også kendt som det limbiske system. Når du indånder aromaerne fra æteriske olier, så registreres de af cellerne inde i næsen, som sender informationerne videre til hjernen gennem lugtenerverne. Denne information går direkte videre til hjernens limbiske system, hvor den nu har mulighed for at påvirke vores følelsesmæssige reaktioner og erindringer.

Selvom den videnskabelige forskning i aromaterapiens indvirkning på søvnen stadig er begrænset, så viser mange undersøgelser alligevel at æteriske olier har en stor indvirkning på afslapningen og samtidig bidrager til at fremme god søvn.  

Hvilke æteriske olier vil hjælpe mig med at sove bedre?

Mange forskellige æteriske olier har vist sig at være effektive til at forøge varigheden og kvaliteten på vores søvn.

Undersøgelser viser, at æteriske olieblandinger kan være mere effektive til at forbedre brugerens søvn end hvis der anvendes individuelle æteriske olier. Prøv derfor at blande et par forskellige æteriske olier med hinanden for at skabe din egen helt perfekte blanding, eller du kan også købe en færdigblanding for nemhedens skyld.

Hos volant har vi udviklet vores egen økologiske æteriske olieblanding, der går under navnet Sleep. Denne blanding er et populært valg hos de af vores kunder, der er på udkig efter en aroma, der kan hjælpe dem med at falde i søvn roligt og afslappet. Den er sammensat af alle de mest effektive og velkendte æteriske olier til søvn, herunder lavendel, bergamotte, frankincense og kamille.

Udover vores Sleep blanding, så har vi også håndplukket nogle af vores foretrukne æteriske olier, der alle har en afslappende, beroligende og søvndyssende effekt, hvilket vil hjælpe dig med at få en god nats søvn.  

Lavendel: Den originale duft til bedre søvn

Æterisk lavendelolie er uden tvivl den mest kendte aromaterapi olie til søvn og afslapning, især hos folk der lider af søvnløshed eller søvnmangel. Denne blomsterduftende olie står oftest øverst på listen, når det drejer sig om at prøve aromaterapi til at forbedre ens søvn.

Lavendeloliens beroligende duft har længe været associeret med afslapning og søvn. Den hjælper dig med at falde i en dyb søvn ved at bidrage til frigivelsen af melatonin, hvilket igen hjælper din krop med at skabe en sund døgnrytme. Lavendelolie har også vist sig at kunne sænke din hjerterytme og dit blodtryk for at hjælpe dig med at slappe mere af.

To af de mest almindelige årsager til søvnproblemer inkluderer angst såvel som smerter. Ud over at være fantastisk til at lindre symptomerne forbundet med både stress og angst, så har undersøgelser også vist, at lavendelolie har en række smertestillende egenskaber,  hvilket er ensbetydende med at den kan være et effektivt middel til at reducere smerter.

Lavendelolie anvendes også ofte til at reducere snorken, samtidig med at den forøger mængden af både dyb søvn og den vigtige REM-søvn. Hvis du ønsker at falde hurtigere i søvn, holde op med at vågne i løbet af natten samt få mere søvn, så kan det bestemt være værd at prøve æterisk lavendelolie.

Økologisk Lavender Æterisk Olie
Økologisk Lavender Æterisk Olie
Økologisk Lavender Æterisk Olie
Økologisk Lavender Æterisk Olie
Økologisk Lavender Æterisk Olie

Økologisk Lavender Æterisk Olie

79 kr

Frankincense: Sov som en baby

Æterisk frankincense olie er bevist til at kunne hjælpe dig med at få en rolig nats søvn ved at reducere dit stress- og angstniveau. I takt med at dit angstniveau falder, så vil du opleve at du falder i en fredelig søvn, og vågner frisk og udhvilet op.

Den beroligende duft af frankincense olie er perfekt, hvis du døjer med at berolige dit sind før sengetid. Udover at hjælpe med at eliminere dine bekymringer, så hjælper frankincense også med at åbne dine luftveje som forberedelse til en afslappet nat. 

Frankincense essential oil is proven to aid restful sleep by decreasing your levels of stress and anxiety. As your anxiety levels decrease, you’ll find yourself drifting into a peaceful sleep and awaken feeling rested and refreshed.

Økologisk Frankincense Æterisk Olie
Økologisk Frankincense Æterisk Olie
Økologisk Frankincense Æterisk Olie
Økologisk Frankincense Æterisk Olie
Økologisk Frankincense Æterisk Olie

Økologisk Frankincense Æterisk Olie

119 kr

Geranium: en luksuriøs duft, der hjælper dig med at falde i søvn

Hvis du holder af en lille smule luksus i dit liv, så vil du helt sikkert elske æterisk geraniumolie. Denne rosenduftede olie har vist sig at kunne reducere stress og angst takket være dens beroligende aroma, der virker som et naturligt antidepressivt middel. Dette hjælper dig med at berolige både krop og sind for at fremme en mere afslappet søvn.

Udover at hjælpe dig med at slappe naturligt af mens du glider ind i en afslappende søvn, så kan de beroligende effekter, som denne æteriske olie producerer, hjælpe dig med nemt at falde i søvn igen, hvis du vågner i løbet af natten. Dette vil gøre dig mere udhvilet og klar til at møde den kommende dag med masser af gåpåmod.

Geraniumolie menes også at være effektivt til at behandle søvnapnø. Hvis du derfor masserer et par dråber geraniumolie ind i dit bryst og nakke før du sover, så kan dette være med til at reducere søvnforstyrrelserne forårsaget af søvnapnø. Husk dog at fortynde geraniumolien med en bæreolie før du anvender den lokalt. 

Økologisk Geranium Æterisk Olie
Økologisk Geranium Æterisk Olie
Økologisk Geranium Æterisk Olie
Økologisk Geranium Æterisk Olie
Økologisk Geranium Æterisk Olie

Økologisk Geranium Æterisk Olie

119 kr

Bergamotte: en citrusolie med dokumenteret effekt


Mange citrusbaserede æteriske olier er kendt for deres opkvikkende egenskaber. Men æterisk bergamotteolie er dog unik i dens evne til at fremkalde de fysiologiske ændringer, der er nødvendige for søvn, herunder en reduktion af hjertefrekvensen samt blodtrykket.

Denne beroligende og opløftende æteriske olie hjælper også med at reducere symptomer forbundet med stress og angst ved at reducere stresshormoner og adrenalin, hvilket hjælper med at gøre dit sind klart som forberedelse til en afslappende nattesøvn.

Undersøgelser har vist, at bergamotteolie er et særdeles effektivt middel til at forbedre vores søvnkvalitet, hvilket også inkluderer antallet af opvågninger pr. nat. Så hvis du drømmer om at holde op med at vågne i løbet af natten, så kunne bergamotte måske være den helt perfekte æteriske olie for dig.   

Økologisk Bergamot Æterisk Olie
Økologisk Bergamot Æterisk Olie
Økologisk Bergamot Æterisk Olie
Økologisk Bergamot Æterisk Olie
Økologisk Bergamot Æterisk Olie

Økologisk Bergamot Æterisk Olie

105 kr

Vanilje: afslappende og opløftende

Der findes ikke særligt mange mennesker, der ikke holder af den søde duft af vanilje. Den har derfor en lang tradition som middel til afslapning og stressreduktion. Faktisk bruges vanilje af mange til at formindske symptomerne på angst og depression, hvilket især skyldes dens opløftende og afslappende egenskaber.

Med dens hyggelige og nostalgiske aroma, så er æterisk vaniljeolie også kendt for dens beroligende virkning på kroppen. Den har evnen til at reducere rastløshed og hyperaktivitet hos mange mennesker, samtidig med at den beroliger nervesystemet og sænker blodtrykket.

Hvis du derfor ønsker at berolige både din krop og dit sind, så kunne æterisk vaniljeolie være det helt perfekte valg. 

Jasmin: søde drømme

Jasmins søde blomsterduft indeholder en række kraftige søvnfremmende egenskaber, der hjælper dig med at få en god nats søvn - og helt uden brug af sovepiller.

Forskning har vist, at jasmin forbedrer brugerens søvnkvalitet og samtidig forøger årvågenheden i de vågne timer. Faktisk kunne en række forskere fra Bochum i Tyskland konkludere, at jasmin var det mest effektive sovemiddel blandt alle de æteriske olier som de testede. Den kraftigste jasminduft der blev testet, viste sig at være lige så effektiv på nervesystemets aktivitet som receptpligtig medicin, såsom f.eks. valium.

Hvis du har problemer med at få tømme dit sind inden du sover eller regelmæssigt vågner om natten, så kunne jasmin være den helt perfekte æteriske olie for netop dig.  

Romersk kamille: hypnotisk afslapning

Kamille er blevet brugt i mange år til at producere søvn og afslapning. Der er derfor nok en rigtig god chance for, at nogen på et eller andet tidspunkt i dit liv har foreslået at du drikker en kop kamillete, når du ikke kan sove; men vidste du, at inhalation faktisk kan være endnu mere effektivt.

Undersøgelser har vist, at inhalation af æterisk kamilleolie er et effektivt middel til at fremkalde søvn, og samtidigt reducere niveauet af stresshormoner i kroppen. Udover at formindske angst og give bedre søvn, så har kamille også potentiale til at reducere mareridt, så du kan få en afslappet nats søvn.

Æterisk kamilleolie menes også at kunne forbedre søvnapnø. Takket være dens evne til at hjælpe brugeren med at slappe mere af og fremme en god søvn, så kan kamilleolie også hjælpe med at berolige centralnervesystemet, hvilket kommer dem der lider af søvnapnø til gode.

Fordelene slutter dog ikke her. Nye mødre vil også være glade for at vide, at romersk kamilleolie endda også kan være til gavn for deres babyer. Sammen med lavendelolie kan æterisk kamilleolie nemlig hjælpe med at lindre symptomerne på kolik, og samtidig hjælpe dit barn med at sove.  

Cedertræ: dyb ro i sindet

Med dens dybe og træagtige aroma, så producerer æterisk cedertræolie en følelse af dyb indre fred. Cedrol, en komponent i cedertræolie, virker nemlig som et effektivt beroligende middel, der hjælper dig til at falde i en dyb og rolig søvn.

En undersøgelse fra 2011, der testede en række patienter med demens viste, at cedertræ forøgede varigheden på testpersonernes søvn, og samtidig reducerede for tidlig opvågning om morgenen. Dette betyder med andre ord, at cedertræ kan være et nyttigt middel til behandling af lejlighedsvis søvnløshed.

Hvis du er på udkig efter en æterisk olie, der kan hjælpe dig med at falde i søvn samt giver dig en frisk følelse om morgenen, så kunne æterisk cedertræolie være den helt rette olie for dig.

Sådan bruger du æteriske olier til at hjælpe dig med at sove

Der findes mange forskellige måder, som du kan bruge aromaterapi til at hjælpe dig med at få din hårdt tiltrængte skønhedssøvn, herunder ved at anvende en aromaterapi diffuser, ved at tilsætte æteriske olier til et varmt bad samt ved at lave en aromaterapi hovedpudespray.

Her er blot nogle få af de måder, hvorpå du kan bruge æteriske olier til at hjælpe dig med at falde i søvn og få en afslappende nat.

Aromaterapi diffuser for bedre søvn
En elektrisk diffuser er nok den nemmeste måde at bruge æteriske olier til at sove på. Du skal blot fylde din diffuser med vand, tilsætte et par dråber af din ønskede æteriske olie og så blot tænde for diffuseren.

Det er bedst at tænde din diffuser mindst 30 minutter, før du går i seng. For at opnå en større effekt, så kunne du også prøve at meditere i dit soveværelse med din diffuser tændt, før du forsøger at falde i søvn. Dette vil forøge din afslapning, gøre dit sind klarere og hjælpe dig med at falde i søvn med ro i sindet.

Hvis du bruger en diffuser til at falde i søvn, så anbefales det at bruge en timer, så diffuseren automatisk slukker efter et par timer.

Aromaterapi bad for bedre søvn
Varmt vand er utroligt effektivt til at fremme søvn, og vil samtidig hjælpe dig med at slappe af. Kombiner dette med fordelene ved æteriske olier, og du vil opdage den fulde effekt du får fra et aromaterapibad.

Bland dine valgte æteriske olier med en bæreolie, såsom f.eks. sød mandel-, jojoba- eller kokosolie, og fordel blandingen i dit varme bad. Hvis du ikke har nogen bæreolie ved hånden, så kan du altid blande din æteriske olie med to spiseskefulde sødmælk. Dette vil gøre det muligt for den æteriske olie at sprede sig mere effektivt ud i vandet.

Pudespray for bedre søvn
Du kan også lave din egen pudespray ved at bruge en ren, tom sprayflaske. Du skal nu blot fylde din sprayflaske med varmt vand og tilsætte et par dråber af dine valgte æteriske olier. Start forsigtigt med blot et par dråber - du kan altid tilføje flere, hvis du ønsker en kraftigere aroma.

Spred din spray med æteriske olier omkring i dit værelse eller let på dit sengetøj. Hvis du beslutter dig for at spraye din pude, så anbefales det at spraye på undersiden af puden for at undgå eventuelle hudirritationer.

Aromaterapi massage for bedre søvn
En aromaterapi massage er en god måde at forberede sig på en afslappende nats søvn. Hvis du har en partner, så kan du bede ham/hende om at give dig en aromaterapi massage. Ellers kan du  nemt bare massere dig selv.

Mange mennesker finder det også beroligende at anvende æteriske olier på deres trykpunkter, f.eks. på håndleddene eller bag ørerne. Dette vil også producere en langvarig aroma gennem hele natten for at give dim en rolig nattesøvn.

Æteriske olier i ufortyndet form er meget koncentrerede og intense, så du bør aldrig anvende ufortyndede æteriske olier direkte på din hud. For at undgå hudirritationer, når du bruger æteriske olier, så bør du altid først blande din valgte olie med en bæreolie, såsom f.eks. jojoba-olie, sød mandelolie eller avocadoolie.  

Hvilke æteriske olier bør du undgå før du sover?

Der er visse æteriske olier, som du bør undgå før du går i seng. Disse æteriske olier har vist sig at forøge årvågenheden, hvilket vil gøre det vanskeligere for dig at falde i søvn.

Mange af de citrusbaserede olier (undtagen bergamot) øger årvågenheden. Det gælder bl.a. de æteriske olier fra grapefrugt, appelsin og citron. Disse olier er gode til at give dig mere energi og fokus. Dette gør dem perfekte til at bruge når du vågner op om morgenen, men knap så gode at bruge omkring sengetid.

Rosmarinolie er også et stimulerende middel. Denne aromatiske æteriske olie hæver blodtrykket, hjertefrekvensen og åndedrætsfrekvensen - lige præcis alt det du ikke har brug for, når du forsøger at falde i søvn.

Sandeltræ  er en anden æterisk olie, som kan forhindre dig i at sove. Mens nogle mennesker sværger til at sandeltræ hjælper dem med at sove, så finder andre aromaen stimulerende. Nogle undersøgelser har vist, at sandeltræolie kan hæve både din puls og dit blodtryk og dermed gøre dig mere vågen.  

Er det sikkert at bruge æteriske olier til at sove bedre? 

Selv om aromaterapi er en naturlig terapi, så er der alligevel nogle få sikkerhedsregler du skal have i baghovedet, når du bruger æteriske olier.

Som med alt andet kan visse personer opleve en allergisk reaktion med æteriske olier. Hvis du oplever symptomer på en allergisk reaktion, så skal du øjeblikkeligt holde op med at bruge den æteriske olie og kontakte din læge.

Da æteriske olier er ekstremt potente, så bør du altid blande dem med en bæreolie før du anvender dem på din hud. Det er også altid vigtigt at lave en test på et mindre område for at se om der opstår hudirritationer, før du bruger olien mere generøst.

Hvis du er gravid, ammer eller lider af en eller anden helbredstilstand, så bør du altid tale med din læge før du bruger æteriske olier, da nogle olier muligvis ikke er forenelige med visse helbredstilstande.  

Opsummering

Aromaer og smag er naturligvis meget individuelle og subjektive, og alle vil derfor reagere forskelligt på hver eneste duft. Når du derfor begynder at bruge en specifik æterisk olie, så skal du være meget opmærksom på hvordan du føler dig. De rigtige dufte til din søvn er dem, der får dig til at føle dig afslappet og glad.

Det kan måske kræve at du eksperimenterer en smule før du finder den helt rigtige æteriske olie til din sengerutine. Hvis en duft får dig til at føle dig vågen og opmærksom, så er det ikke den rigtige duft til søvn. Den kan dog i stedet være god at bruge til at hjælpe dig med at vågne op om morgenen.

Hvis du har spørgsmål om brugen af æteriske olier til søvn eller ønsker dig tips om aromaterapi, så kan du kontakte en aromaekspert på: support@volant.dk.

Er du nysgerrig på, hvad æteriske olier kan gøre for dig?

98,8%

oplever positive effekter inden for 30 dage efter at have købt æteriske olier og diffusere fra volant

TrustScore 4,7 | 800+ anmeldelser
"Jeg modtog min Terracotta Volant lige efter jul, og den har været brugt lige siden. Jeg elsker duften af olierne, og jeg har lært at balancere styrken, så den passer til min familie og mig. Jeg kan anbefale den til alle, der elsker æteriske olier." Robert S.
"Perfekt til meditation, især Geranium. Og Grapefruit til yoga." Cathy S.
"Let at skifte mellem abonnementsprodukter, har testet fem olier. Meget tilfreds." Mary H.
"Jeg elsker at modtage æteriske olier i min postkasse hver måned og skønne opskrifter i min indbakke." Johan J.
"Jeg har ledt efter æteriske olier til aromaterapi, disse olier giver mig et boost." Svetlana W.
"Jeg købte Volant diffuseren, og jeg er helt vild med den! Jeg bruger den hver dag, og jeg er supertilfreds. Fantastisk oplevelse." Agnieszka S.
"Jeg havde svært ved at falde i søvn før, men Sleep blandingen har ændret det." Chloe L.

Other blog posts